Økologisk Vita Mundo fra Tebstrup Gedeosteri er en skøn gedeost med en frisk og let syrlig smag, der både passer i det søde og salte køkken. Prøv at indbage den i grøntsagstærter, mariner den med din yndlingspesto eller nyd gedeosten på en skive brød med søde tomatskiver. Du kan også røre Vita Mundo op med lidt vand, hvor den kan fungere fint i stedet for creme fraiche.
Om Tebstrup Gedeosteri
I starten af 1980’erne oprettede Dorthe Sørensen sit mikromejeri – Tebstrup Gedeosteri – omgivet af smukke bakker i et naturområde syd for Skanderborg. Mejeriet blev et af de første til at producere gedeost i Danmark. Sidenhen er mejeriet vokset – både i størrelse og popularitet. Væksten skyldes ikke mindst Tebstrups store passion for gedernes trivsel, økologisk landbrug og ost.