Ansjosfilet i olie er saltede, lagrede ansjoser som nærmest er et genialt krydderi. Smagen er meget tydelig, dels salt, dels let bitter efter fermenteringen. Det resulterer i antydningen af en bitter fiskesmag, som er lagret uden på nogen måde at smage af gammel fisk.
Takket være sin rige umami-smag er den saltede ansjos særdeles velegnet som smagsforstærker i mange retter. Den kan med fordel bruges som krydderi i mange dressinger, saucer, simreretter og på pizzaer.
Om Maruzella
Løgismose importerer særligt udvalgte produkter fra Maruzella, som er et firma der blev grundlagt i 1918. De mange års erfaring har gjort, at Maruzella efterhånden ved alt om at udvælge de bedste fisk ud fra oprindelse, størrelse, art og friskhed. Maruzella satser i dag mest på tun og torsk, men sælger også andet fiskekonserves. Du kan forvente høj kvalitet på alle produkter fra Maruzella.