Newcastle Brown Ale indeholder 4,7% alkohol og er en blød og cremet øl med en flot, gyldenbrun farve. Den har en fyldig smag med noter af karamel samt en sød og let nøddeagtig eftersmag. Servér Newcastle Brown Ale ved 4-6 °C for dine gæster, så de kan blive forkælet i stor stil. Eller nyd den skønne, mørke øl en hyggelig sensommeraften på terrassen.
Om Newcastle Brown Ale
Newcastle Brown Ale blev brygget første gang i 1927 i Newcastle, England, af oberst Jim Porter. Han arbejdede på at udvikle en øl med en unik smag, der kombinerede den fyldighed, som kendetegner ale, med en smag, der var let tilgængelig for alle.