Den Nye Humlejuice er en hazy New England IPA med en gylden, uklar farve. Øllen har en frisk aroma af eksotiske frugter og en god mundfylde. Smagen er mild og frisk og minder om en eksotisk juice af papaya, mango og citrusfrugt. Den læskende og frugtige smag gør Den Nye Humlejuice særligt velegnet til grill- og asiatiske retter. Server den for eksempel sammen med krydrede wokretter med stegte grøntsager og kylling. Nyd den også gerne på terrassen på en varm dag – serveret iskold i godt selskab.