Forside / Drikke  /  Vin  /  Rødvin / Reserva Rioja Finca Ygay
Reserva Rioja Finca Ygay
Marqués de Murrieta, Rødvin
75 cl
Reserva Rioja Finca YgayReserva Rioja Finca Ygay
Varebeskrivelse
Murrieta laver ikke bombastiske vine, så denne Reserva er en klassisk rød Rioja med fornem elegance og balance mellem frugten og påvirkningen fra lagringen på fad. Opskriften på 80% Tempranillo og resten på Mazuelo, Graciano og Garnacha svinger med små procentdele fra årgang til årgang. Efter gæring lagrer vinen to år i egefade og derefter yderligere to år i flaske. Vi anbefaler at åbne vinen 1-2 timer før servering – så viser den sit sande jeg med en aroma pakket med bl.a. blåbær, røg, hasselnød, vanilje, kanel og dild. Tanninerne er helt fine og syren delikat. Nyd den ved 15-16°C som hyggevin eller til alle former for grillet, stegt og braiseret kød og simreretter.

Om producenten

Marqués de Murrieta er et helt særligt navn i Rioja. I 1878 købte Murrieta ejendommen Ygay, hvor han grundlagde, hvad der i dag er et af de mest prominente vinhuse i Spanien. Fra de over 300 hektar, der omkranser vingården, produceres der kun fem vine. Her er ingen Joven eller Crianza; niveauet starter højt ved Reserva og Gran Reserva og op til de ikoniske rødvine Dalmau og Castillo Ygay Gran Reserva Especial.
Detaljer om varen
Allergener