Fremgangsmåde
Æggekage og ristet rugbrød
TRIN 1
Hak løget fint, skær peberfrugten i tern, og tø ærterne op.
TRIN 2
Steg først løg og peberfrugt på en pande i olien i 3-4 minutter ved middelvarme. Tilsæt ærterne, og steg i ca. 1 minut.
TRIN 3
Pisk æg, mælk, salt og peber godt sammen i en skål. Hæld æggemassen over grøntsagerne. Skru ned til svag varme, og dæk panden med et låg. Hvis din pande kan gå i ovnen, så sæt den derind ved 200 grader.
TRIN 4
Steg æggekagen i ca. 15 minutter - eller til æggemassen er stivnet.
TRIN 5
Skyl og klip purløg, og del laksen i mindre stykker. Rist rugbrød i ovnen.
TRIN 6
Pynt den færdige æggekage med purløg og laks, og servér med hurtig råkost og ristet rugbrød.
Hurtig råkost
TRIN 1
Skræl gulerødderne, og skyl og riv æblerne på et rivejern.
TRIN 2
Hæld gulerødder og æbler i en skål, og tilsæt rosiner. Smag råkosten til med salt, peber, citronsaft - og evt. lidt honning.