Fremgangsmåde
Æggekage og ristet rugbrød
TRIN 1
Hak løget fint, skær peberfrugten i tern, og porren i fine skiver. Husk at tjekke porren for jord.
TRIN 2
Steg først løg, peberfrugt og porre på en pande i olien i 3-4 minutter ved middelvarme. Tilsæt halvdelen af salt undervejs.
TRIN 3
Pisk æg, sojadrik, salt og peber godt sammen i en skål. Hæld grønsagerne i æggemassen og rør rundt.
TRIN 4
Tilsæt lidt olie på den varme pande. Hæld æggemassen på panden. Skru ned til svag varme, og dæk panden med et låg. Hvis din pande kan gå i ovnen, så sæt den derind ved 200 grader.
TRIN 5
Steg æggekagen i ca. 10 minutter på hver side. Brug evt. en tallerken til at vende æggekagen med.
TRIN 6
Skyl og klip purløg. Rist rugbrød i ovnen.
TRIN 7
Pynt den færdige æggekage med purløg, og servér med hurtig råkost og ristet rugbrød.
Hurtig råkost
TRIN 1
Skræl gulerødderne, og skyl og riv æblerne på et rivejern.
TRIN 2
Hæld gulerødder og æbler i en skål, og tilsæt rosiner. Smag råkosten til med salt, peber, citronsaft - og evt. lidt honning.