Fremgangsmåde
Benløse fugle
TRIN 1
Bank de 8 stykker okseinderlår ud, så bliver tynde. Krydr dem med salt og peber.
TRIN 2
Skræl 2 gulerødder, og skær dem i 16 stave. Gør det samme med de 4 pastinakker og det halve bladselleri. Fordel stavene på hvert stykke kød.
TRIN 3
Pluk og hak persillen. Fordel baconstrimlerne på kødstykkerne og drys med persille. Rul hvert kødstykke sammen, og bind et stykke kødsnor om, så fyldet og baconen holdes på plads.
TRIN 4
Brun de benløse fugle i en middelvarm gryde med lidt olie. Tag dem op, og sæt dem til side. Rengør gryden.
TRIN 5
Rens og skær 2 gulerødder, 2 løg, 3 fed hvidløg og et halvt knoldselleri i mindre tern. Steg det af i gryden i lidt olie. Tilsæt de benløse fugle.
TRIN 6
Tilsæt tomatpuré, frisk timian, laurbærblade, peberkorn og oksefond. Lad det simre med låg på i 60 minutter. Lav kartoffelmosen imens.
Kartoffelmos
TRIN 1
Skræl og kog kartoflerne unde salt, indtil de er møre. Lav salaten imens.
TRIN 2
Når kartoflerne er kogte, hælder du vandet fra. Mos kartofler og mælken sammen med et piskeris. Smag til med salt. Læg låg på gryden, så du holder mosen varm.
Salat med mormordressing
TRIN 1
Snit fennikelen meget fint. Pluk bladene af hjertesalaten.
TRIN 2
Bland mormordressingen: fraiche, sukker, saft fra citronen og et nip salt og peber. Pisk dressingen og smag til. Vend det med hjertesalat og fennikel.
Når retten skal samles
TRIN 1
Tag de benløse fugle op af gryden, og læg dem til side. Sigt saucen, og jævn den med majsstivelse. Smag til med salt og peber.
TRIN 2
Servér de benløse fugle med kartoffelmos, sauce, salat med mormorsalat og evt. ribsgelé. Velbekomme.