Fremgangsmåde
Fiskefrikadeller
TRIN 1
Hak torskefileterne fint med en kniv. Hvis du har en foodprocessor, så brug den.
TRIN 2
Tilsæt salt, peber og ægget. Rør det sammen med en grydeske.
TRIN 3
Skyl, tør og hak dild, fennikel og chili, og tilsæt det til farsen.
TRIN 4
Tilsæt hvedemel, og rør det sammen.
TRIN 5
Til sidst tilsæt mælken lidt ad gangen, og rør farsen godt. Den må gerne klistre lidt på fingrene.
TRIN 6
Har du tid, så lad farsen hvile i køleskabet i 10-15 minutter – det er nemlig godt, at farsen er kold, når du skal til at stege fiskefrikadellerne, så falder de ikke så let sammen.
TRIN 7
Hæld olien på en pande, og skru op på god varme.
TRIN 8
Form dellerne med en spiseske – der skal blive 8-12 deller.
TRIN 9
Steg dellerne til skorpen er brun og sprød, og vend dem så – og skru ned for varmen.
TRIN 10
Steg dellerne færdige ved lav varme omkring 7-8 minutter på hver side - på den måde sørger du for, at frikadellerne bliver gennemstegt uden at få en hård og branket overflade.
Mos og tilbehør
TRIN 1
Skræl kartofler og gulerødder. Skær dem i grove tern.
TRIN 2
Læg dem i en stor gryde, og hæld vand i, så det lige dækker – brug ikke salt.
TRIN 3
Kog dem møre i vandet i ca. 10-15 minutter – der skal stadig være lidt bid i dem. Lav tilbehøret imens: Skyl grøntsagerne, og skær dem i stave
TRIN 4
Hæld vandet fra grøntsagerne. Brug en håndpisker, et piskeris eller en kartoffelmoser til at mose med.
TRIN 5
Tilsæt salt og rør godt. Tilsæt lidt mælk og smør, hvis du synes ,mosen skal være mindre grov.
TRIN 6
Servér mosen i en fin skål eller på en tallerken, og spis den med fiskefrikadeller og grøntsagssnacks. Velbekomme.