Fremgangsmåde
Fremgangsmåde
TRIN 1
Skær løg og hvidløg groft.
TRIN 2
Skyl græskaret godt, halver det, og skrab kernerne ud med en spiseske.
TRIN 3
Skær græskarret i store tern og skrællede gulerødder i mindre stykker - græskarret skal ikke skrælles.
TRIN 4
Steg løg, hvidløg, gulerødder og græskar i olien i en stor gryde i 3-4 minutter.
TRIN 5
Tilsæt bouillonterninger, og hæld vand på, så det lige dækker grøntsagerne.
TRIN 6
Bring suppen i kog. Skru derefter ned, og lad suppen koge ved lav til middel varme under låg i ca. 20-25 minutter. Gør tilbehøret klar imens.
TRIN 7
Når græskarstykkerne er møre, er suppen klar til at blive blendet.
TRIN 8
Tag evt. 1-2 dl af suppevandet op i en skål, inden du blender - på den måde sikrer du, at suppen ikke bliver for tynd.
TRIN 9
Blend med en stavblender, og tilsæt suppevand eller mælk alt efter hvor tyk eller tynd, du ønsker suppen.
TRIN 10
Smag til med salt, peber og citronsaft. Varm suppen igennem.
Tilbehør
TRIN 1
Rist græskarkernerne på en varm pande, til de begynder at dufte. Drys lidt salt udover dem. Tag dem af panden, og hæld dem i en lille skål.
TRIN 2
Steg derefter bacon i tern på en varm pande. Lad det dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
TRIN 3
Rist evt. brødet i brødrister eller ovn.
TRIN 4
Servér den varme suppe med stegt bacon i tern og groft brød, og pynt med ristede græskarkerner. Velbekomme.