Fremgangsmåde
Langtidsstegt and
TRIN 1
Tænd ovnen op 225 grader.
TRIN 2
Tjek anden for fjerrester, klip vingespidser og gump af. Put dem i en bradepande.
TRIN 3
Smør anden godt ind i salt.
TRIN 4
Læg anden med brystet nedad på en bagerist.
TRIN 5
Hæld ca. 1 liter vand i bradepanden med andevingespidser og gump. Sæt bradepanden under bageristen.
TRIN 6
Brun anden i 15 minutter på hver side.
TRIN 7
Skru ovnen ned til 125 grader og lad anden stege i ca. 4 timer.
TRIN 8
Når lårene sidder løst og kødsaften er klar, er anden klar. Skær anden ud i stykker, og læg dem i en bradepande. Så er anden klar til at blive serveret eller til at blive varmet op til aftensmaden eller dagen efter.
Kartofler med citron og timian
TRIN 1
Skyl kartoflerne og kog dem møre i en gryde i ca. 15 minutter.
TRIN 2
Hæld vandet fra og bland salt, olie, citronskal og timian i gryden med kartoflerne.
TRIN 3
Lad kartoflerne varme færdig ved meget lav varme i 2 minutter.
Nem andesauce
TRIN 1
Smelt andefedtet i en gryde og tilsæt mel.
TRIN 2
Rør godt rundt med et piskeris.
TRIN 3
Tilsæt andebouillonen lidt ad gangen, mens du rører.
TRIN 4
Tilsæt balsamico og honning, og lad saucen koge ind til 2/3.
TRIN 5
Tilsæt fløde og rør godt rundt.
TRIN 6
Lad saucen simre i 10 minutter og smag til undervejs. Er du vild med sauce, kan du sagtens lave en dobbeltportion.
Sprød rødkål med rosiner og tranebær
TRIN 1
Snit rødkålen fint.
TRIN 2
Varm en pande op med olie.
TRIN 3
Tilsæt rødkål og rør godt rundt ved høj varme i 1 minut.
TRIN 4
Tilsæt balsamico, honning og salt og rør rundt i yderligere 30 sekunder.
TRIN 5
Hæld kålen i en skål og bland rosiner og tranebær i. Velbekomme!