Fremgangsmåde
Tomat-peberfrugt-relish
TRIN 1
Skyl og halvér tomaterne.
TRIN 2
Skyl peberfrugten, og skær den i mindre tern.
TRIN 3
Steg tomater og peberfrugter i gryde med olie i 2-3 minuter, mens du rører rundt.
TRIN 4
Tilsæt eddike, salt og sukker, og lad det kog ved middelvarme i ca. 15 minutter.
TRIN 5
Sluk for varmen, og lad relishen stå i gryden. Konsistensen skal gerne være som en grov ketchup.
Bøf, boller og tilbehør
TRIN 1
Gør grøntsagerne klar, og anret dem på en stor tallerken: Skyl og tør hjertesalat, og pluk bladene af. Skyl agurken, og skær den i skiver. Skær rødløg i tynde skiver.
TRIN 2
Form kødet til 4 store bøffer.
TRIN 3
Tryk dem godt flade, og drys med salt og peber.
TRIN 4
Varm en pande op med olien, og steg bøfferne ved høj varme – ca. 1 minut på hver side.
TRIN 5
Skru ned for varmen, og giv dem 5-7 minutter på hver side – alt efter hvor røde du vil have dem.
TRIN 6
Tænd ovnen, og varm bollerne som anvist på pakken.
TRIN 7
Saml burgerne ved at flække bollerne og smøre sennep og mayonnaise på hver del.
TRIN 8
Fyld dem derefter med tomat-peberfrugt-relish, løg, agurk, salat og bøfferne. Velbekomme.