Fremgangsmåde
TRIN 1
Find en gryde på 5-6 liter, et passende låg og et dørslag frem.
TRIN 2
Hæld ca. 2 liter vand i gryden, og bring det i kog.
TRIN 3
Sæt nu dørslaget i gryden, uden at det rører vandet.
TRIN 4
Læg laksefileterne ned i dørslaget, og sæt låg på. Skru ned til lav varme.
TRIN 5
Lad laksen dampe i 5 minutter.
TRIN 6
Løft låg og dørslag med laks op, og læg de grønne bønner ned i kogevandet.
TRIN 7
Læg dørslaget med laksen over gryden igen, og læg låg på.
TRIN 8
Damp i yderligere 5 minutter. Læg derefter æggene ned til de grønne bønner, og sæt igen dørslaget med laksen ovenpå, og læg låg på. Lad det dampe igen i 6 minutter, mens du laver dressingen.
TRIN 9
Halvér tomaterne, og læg dem til side, til du skal anrette salaten.
Dressing
TRIN 1
Hak oliven og kapers, og bland med yoghurt, sennep og mayo. Smag til med salt og peber.
Anretning
TRIN 1
Tag laks op af dørslaget, og æggene op af kogevandet.
TRIN 2
Tag de varme grønne bønner op, lad dem dryppe af, og vend dem straks i dressingen.
TRIN 3
Køl æggene ned med koldt vand, og pil og halvér dem.
TRIN 4
Anret nu salaten med bønnerne, laksen i store stykker, de halve tomater og æg.
TRIN 5
Spis retten med et stort stykke grovflute. Velbekomme.