Fremgangsmåde
TRIN 1
Skyl linserne godt, hæld dem i en gryde, og dæk dem med 5 dl vand.
TRIN 2
Lad linserne simre under låg ved svag varme i 10-15 minutter. Smag på dem efter 10 minutter. De skal være møre, men stadig have lidt bid. Hæld vandet fra, og lad dem køle af.
TRIN 3
Hæld kikærterne i en sigte, og skyl dem godt. Kom alle ingredienserne til hummusen i en høj skål.
TRIN 4
Blend det hele godt med en stavblender. Tilsæt mere vand, hvis den er for tyk. Når hummusen er fin og cremet, smages til med ekstra citron, salt og spidskommen.
TRIN 5
Skær kyllingefileterne i skiver, drys med lidt salt og peber, og vend stykkerne i saften fra 1/2 citron.
TRIN 6
Kom olie på en middelvarm pande, og steg kyllingen i ca. 5-6 minutter i alt, indtil de er gennemstegte.
TRIN 7
Skyl grøntsagerne. Skær peberfrugt i tern, og hæld kogende vand over edamamebønnerne. Lad dem stå i ca. 5 minutter, og si vandet fra.
TRIN 8
Anret salaten med hummus i bunden, dernæst linser, grønt og kylling på toppen. Velbekomme.