Fremgangsmåde
TRIN 1
Forvarm ovnen til 160 grader.
TRIN 2
Bag de søde kartofler hele med skræl i ca. 30 minutter.
TRIN 3
Hak peberfrugt, tomat og grillede peberfrugter i små tern, og vend sammen med knust hvidløg, salt, chilisauce og olivenolie.
TRIN 4
Når kartoflerne er møre, pilles skrællen af, og de moses med en gaffel.
TRIN 5
Kylling skæres i strimler og steges kort af på panden i lidt olie. Smag til med salt, cayennepeber og lidt spidskommen.
TRIN 6
Skyl hjertesalat og forårsløg, og snit det fint.
TRIN 7
Hæld vandet fra majsene.
TRIN 8
Varm tacoskallerne i en varm ovn på 160 grader i ca. 5 minutter.
TRIN 9
Anret tacoen med lidt af mosen, peberfrugtchutneyen, kyllingen, grøntsagerne og lidt jalapeños. Velbekomme.